Naturformidling i Danmarks Jægerforbund:

Danmarks Jægerforbund afholder mange forskellige arrangementer i forhold til naturformidling set med jægerens øjne.

De fleste af de arrangementer vi afholder, er henvendt til børn og unge, men det betyder ikke at vi ikke laver undervisning/oplysning til voksne. Vi  gør meget ud af at komme ud til så stor en del af befolkningen, for at kunne fortælle om alle de oplevelser vi har som "naturfolket jæger".

I den form for oplysning vi laver, lægger vi stor vægt på at vi ikke skal omvende folk til at blive jægere, men give folk en mulighed for at kunne danne sine holdninger til jagten ud fra de fakta der kommer fra jægeren selv. Som alle andre steder i samfundet, er vi alle forskellige og med hver vores meninger, det har vi alle ret til at have. Vi vil bare gerne kunne hæve standarden for de diskussioner og holdninger der er blandt Danmarks befolkning, så der kan ske en saglig/faglig debat når vi debattere vores forskelligheder og synspunkter. Samtidig vil vi gerne give børn og unge et tilhørsforhold til naturen og dens resurser, da flere og flere unge kun kender naturen fra Animal Planet.

Vi har forskellige tilbud som du kan drage nytte af.

1. Formidling fra børnehave til og med børnehaveklasse (eks. vi finder dyrespor)

2. Formidling fra 1. klasse til og med 3. klasse (eks. Mød jægeren og hans hund)

3. Formidling fra 4. klasse til og med 6. klasse  (eks. Vildtet udenpå og indeni)

4. Formidling fra 7. klasse til og med 10. klasse (eks. i praktik som jæger)

5. Formidling til gymnasier, ungdomsskole/klub (eks. bæredygtig jagt, vildt og naturforvaltning)

6. Foreninger, Firmaklubber o. lig. (eks. Smag på jagtens glæder, både vildtet og vinen)

Oplæggene er normalt gratis. I de tilfælde der skal bruges materialer skal de dog dækkes.

Er du interesseret i noget af ovenstående og evt. vil have uddybet noget af indholdet, så kan du kontakte mig via mail holse@jagttegn-kursus.dk eller på telefon 3016 7331